Gymnastik hold

Gymnastikhold sæson 2023/2024

Sæsonstart uge 36 hvor ikke andet er angivet under hold. Du kan prøve 3 gange før du tilmelder dig holdet.

Forældre/barn hold 1 – 3 år

Forældre/barn-holdet er for alle børn i alderen 1-3 år (barnet skal kunne gå selv) og deres forældre. Opbygningen af timen er den samme og forudsigelig hver gang. Kom og få en hyggelig og aktiv time med jeres barn, hvor vi sammen skal synge, lege og have det sjovt med store og små redskaber.

Vi har fokus på at udvikle børnenes grundmotorik og sanser gennem forskellige lege, aktiviteter og sjove redskabsbaner, hvor I og jeres barn kan tumle, tonse og brænde krudt af.

Det er meget vigtigt for os, at alle forældre deltager aktivt og omklædt i idrætstøj, så I kan bevæge jer sammen med jeres barn. Vi har fokus på, at det er forældrene, som viser barnet glæden ved leg og bevægelse og dermed går forrest i jeres barns vej til også at få glæde ved leg og bevægelse.

Vi hjælper alle hinanden med at stille redskaber frem og tilbage.

Vi glæder os meget til at se jer ☺

Tid: Hver onsdag d. 6. september 2023 – d. 24. april 2024
Sted: Hal 2 på Strib Skole (ny hal)
Tid: Onsdage kl. 16.00-16.50
Opvisning: Alle foreningens gymnastikhold slutter sæsonen af med gymnastikopvisning i foråret 2024

Instruktører:
Anne Østrup Troelsen: 27246183 / anne.troelsen91@gmail.com
Mette Mogensen: 61653431 / mettemogensen@gmail.com
Hjælpeinstruktører:
Søren, Rosa, Victoria, Dicte og Alberte

Forældre/barn hold 3 – 4 år 

Her på holdet skal vi på den sjove måde arbejde med de yngstes motorik. Hvad kan kroppen gøre til musik? Skabe bevidsthed om kroppen. Synge, lege sanglege osv. Vi skal også lave forældre/barn-par-øvelser. Vi lægger vægt på at bygge et program op, som børnene bliver kendt med og trygge ved. Endelig skal vi arbejde med forskellige redskaber (springe, klatre, osv.) Søskende er velkomne, hvis de bare holder sig “næsten” indenfor aldersinterval.

Vi forventer derfor at både børn og forældre møder op i tøj I kan bevæge jer i og at I hjælper med at stille redskaber frem og tilbage.

Tid og sted
Mandage  kl. 16.45-18.00
Sted: Hal 2 på Strib skole (ny hal)
Instruktører: Anne Marie Rosager 24666908 / rosager.annemarie@gmail.com
Hjælpeinstruktører:
Alberte, Ellen, Laura og Freja

Gymnastik for familier i dagtimerne

Kom og vær  med til gymnastik sammen med en masse andre hjemmepassede børn og forældre. Vi laver sanglege der er genkendelige for børnene, og så er der fri leg, hvor børnene selv hjælper med at skabe lege. Nogle vil gerne lege uden mor og far, og andre har brug for lidt hjælp til legen med vennerne. Vi har en airtrack, bolde og andet “småt” legetøj børnene kan beskæftige sig med. Det er et hold uden træner, men hvor du som forælder selv er med til at skabe aktivitet og leg for alle børnene. Du er velkommen med dit barn/børn uanset alder.

Tid og sted
Mandag  kl. 09.00 – 10.30
Sted: Hal 2 i Strib Fritids- og Aktivitetscenter (Brændeskov)
Instruktører: Ella

Seje piger og drenge 4-6 år 

På dette hold skal vi lære nogle af grundelementerne indenfor gymnastik.
Vi vil øve os i at slå kolbøtter, stå på hænder, lave vejrmøller og andet sjovt.
Meget af den rytmiske gymnastik kommer til at foregå igennem lege, og på den måde skaber vi også en god holdånd og samarbejde mellem gymnasterne.
Jeres børn kan meget mere, når ikke mor/far kigger med, derfor venter forældrene selvfølgelig udenfor hallen.
Vi glæder os til en ny sæson med mange seje piger og drenge, som har lyst til at give den gas.

Vi forventer at forældre hjælper med at stille redskaber frem og tilbage ved behov.

Tid og sted
Onsdag kl. 17.00-18.00
Sted: Hal 1+2 på Strib skole (ny hal)
Instruktører:
Anne Østrup Troelsen: 27246183 / anne.troelsen91@gmail.com
Mette Mogensen: 61653431 / mettemogensen@gmail.com
Hjælpeinstruktører:
Lykke, Søren, Stine, Benedicte

Spirerne 0.-1.-2. klasse

Kan du lide sjov og leg, så kom og vær med!
Vi laver øvelser, så vi kan lære at lave vejrmøller, salto, flikflak, kraftspring og meget mere. Derudover vil vi lave mange sjove og rytmiske lege og serier, hvor alle kan være med. Vi skal stå på hoved og hænder, varme vores kroppe op med skøre opvarmningslege, hvor vi bl.a. bruger bolde og andre sjove redskaber. Når sæsonen slutter, vil vi vise forældre og andre, hvad vi har lært til træning. I kan fortælle jeres forældre, at I kan blive hentet i SFO og taget direkte op i hallen af vores instruktører.
Meld dit barn til afhentning i Aula i SFO.
Der kan komme omkostning til opvisningsdragt (ca. 100 kr).

Vi forventer at forældre hjælper med at stille redskaber frem og tilbage ved behov.

Tid: Tirsdag kl. 16.00-17.00
Sted: Hal 2 Strib skole (ny hal)
Instruktører:
Carsten Ring cring54@gmail.com
Hjælpeinstruktører:
Stella, Johanne, Anna, Sofia, Valdemar

Springmix 3. – 5. klasse

På dette hold er der plads til både nye og erfarende gymnaster. Vi skal have det sjovt med rytme, dans og spring. Du får gang i kroppen, med sjov opvarmning, spændende dansetrin og rytmiske serier. Vi kommer til at arbejde med spring på bane og i trampolin som fx salto, flik flak, kraftspring og overslag.
I løbet af sæsonen laver vi en overnatning og sikrer max hygge og godt sammenhold for alle. Holdet deltager selvfølgelig i foreningens egen opvisning, men også i en DGI-opvisning. Der vil kunne komme en ekstra udgift på 100-200 kr. til opvisningsdragt.
Springmix 3.-5. klasse er et godt springbræt til et junior hold.

Tid og sted
Tirsdag kl. 17.00-18.30
Sted: Hal 2 på Strib skole (ny hal)
Instruktører:
Morten Birkholm morten.birkholm@gmail.com
Sofia Birkholm
Hjælpeinstruktører:
Tilde, Lucca, Ida

Gymdance 5.-7. klasse

Hej! Vi er tre piger ved navn Tilde, Ida og Lucca, der tilbyder danseundervisning hver tirsdag kl 18:30-19:30. Vi går alle tre i 9 klasse, og vi interesserer os selv for dans. Udover at være trænere på det her hold, er vi også trænere på springmix 2-5 kl.
Vores træninger kommer til at gå ud på, at vi skal danse en masse forskellige stilarter, lave fælles aktiviteter og vigtigst af alt så skal vi have det sjovt med hinanden. Vi kommer til at træne op til at skulle deltage i nogle fede opvisninger. Så hvis du går i 5.,6. eller 7. klasse og er glad for dans, så vil vi være meget glade for at se dig til en træning.
Du er velkommen til at tage en ven eller veninde med under armen. Vi glæder os til at se dig.

Tid: Tirsdag kl. 18.30-19.30
Sted: Hal 2 Strib skole (ny hal)
Instruktører:
Tilde Ørnberg
Lucca Vesterskov Sørensen
Ida Veje Ragner

Voksentræning

Varieret træning for voksne. Træningen tilpasses så alle kan være med uanset alder og køn. Der vil være elementer af udstræk/smidighed, styrke og konditionstræning.

Tid: Torsdag kl. 19.30-20.30
Sted: Hal 2 Strib skole (ny hal)
Instruktører:
Carsten Ring cring54@gmail.com

Herre-motion

Dette hold henvender sig til mænd i alle aldre, der har lyst til at få pulsen op og sved på panden i samvær med andre. Her tilbydes en time med alsidig gymnastik til musik. Der bliver lagt vægt på styrketræning af kroppens muskler. Herudover trænes kondition, balance og koordination. Der afsluttes med udstrækning.

Tid og sted
Mandag kl. 18.00-19.00
Sted: Hal 2 Strib skole (ny hal)
Instruktør: Dorte Hinke

Dame – motionshold

Et hyggeligt formiddagshold for damer i alle aldre med god alsidig gymnastik til inspirerende musik. Vi får arbejdet hele kroppen godt igennem i et tempo og niveau, hvor alle kan være med. Vi arbejder med brede elastikker og redondobolde.

Tid og sted
Tirsdag kl. 10.00-11.00
Sted: I spejlsalen i Strib Fritids- og Aktivitetscenter (Brændeskov)
Instruktør: Annelise Hansen