Badminton sæson 2024/2025
Sæson start uge 35
U6-U8 (årgang 2018-2019)
Her begynder vi på badminton, det bliver gennem leg at lære hvordan man holder på ketcheren. Hvad er badminton bane og hvad betyder alle stregerne, og lidt af de mange regler, hele tiden med det mål, at vi stille og roligt skal lære badmintonens svære kunst. Der bliver mange forskellige slags øvelser og lege, og ikke alt er med ketcher og fjerbold. Klubben har ketchere til udlån, så vent med at investere til du har prøvet lidt, og vi har set, hvilken størrelse der passer dig.
Torsdag kl. 17.00 -18.00 i Hal 2 på Strib Skole (ny hal)
Træner: Christoffer Lassen
Kontaktperson: Flemming Andersen mail: fla@isuplus.dk Mobil: 28997812
U9-U11 (årgang 2014-2017)
På dette hold er der fokus på leg, skæg og ballade – men hele tiden med det mål, at vi stille og roligt skal lære badmintonens svære kunst. Der bliver mange forskellige slags øvelser og lege, og ikke alt er med ketcher og fjerbold. Klubben har ketchere til udlån, så vent med at investere til du har prøvet lidt, og vi har set, hvilken størrelse der passer dig.
For de spillere, hvor det giver mening arbejder vi også med den tekniske træning krydret med leg og øvelser, der skal styrke både benarbejde, teknik og taktisk forståelse. Her er plads til både nybegyndere og øvede på holdet, bare du har lyst til at udvikle dine badminton-evner. Bolde er inkluderet i kontingent.
Tid og sted
Mandag kl. 17:00 – 18:00 – Brændeskovshallen
Torsdag kl. 17.00 – 18:00 – Hal 2 på Strib Skole (ny hal).
Trænere : Mandage: Theis Trabjerg og Søren Høffer
Hjælpetrænere: Johan Høffer og Oscar Trabjerg
Træner: Torsdage: Christian Lassen
Kontaktperson: Flemming Andersen mail: fla@isuplus.dk Mobil: 28997812
U13/U15/U17 (årgang 2008-2013)
Vi viderefører de gode takter fra sidste år og fortsætter den tekniske træning krydret med leg og øvelser, der skal styrke både benarbejde, teknik og taktisk forståelse. Her er plads til både nybegyndere og øvede på holdet, bare du har lyst til at udvikle dine badminton-evner. Hvis der er interesse blandt spillerne (og opbakning fra forældrene) vil vi tilmelde hold til holdturneringen på et passende niveau, ligesom vi selvfølgelig hjælper med at finde nogle gode stævner. Det er helt frivilligt, om du ønsker at deltage i holdkampe og stævner. Bolde er inkluderet i kontingent.
Tid og sted
Mandag kl. 18:00 – 19:30 – Brændeskovshallen
Torsdag kl. 18.00 – 19:30 – Hal 2 på Strib Skole (ny hal).
Trænere: Mandage: Flemming Andersen og hjælpetræner Sophie Lee
Torsdage: Henrik Jørgensen og hjælpetræner Marco Bay Petersen
Kontaktperson: Flemming Andersen mail: fla@isuplus.dk Mobil: 28997812
FleksiFjer (“Senior/veteran-holdet”)
På FlexiFjer er fokus lagt på sjove og jævnbyrdige kampe. Her er der ingen fælles opvarmning eller teknisk træning, idet vi bruger de 1½ time på 3 runder doubler à 30 min. I hver runde har man nye med- og modspillere, og alle nyder vi godt af holdlederens fortræffelige evner til at matche spillerne og skabe lige drabelige opgør. Kampene er planlagt hjemmefra, så det er en forudsætning for deltagelse på holdet, at man respekterer kravet om afbud til holdleder senest mandag middag. Bolde er inkluderet i kontingent.
Mandag fra 20.00 til 21.30
Sted: Hal 1 og 2 i Strib Fritids- og Aktivitetscenter (Brændeskov).
Holdleder: Preben Hejlesen
Kontaktperson: Flemming Andersen mail: fla@isuplus.dk Mobil: 28997812
Book-bane tider
Alm. book-bane:
Her kan du booke en bane på en fast ugedag for hele sæsonen. Det står Jer frit for, om I vil spille single eller double, og om du vil have faste medspillere eller forskellige. I skal selv sørge for bolde. Vi har forsøgt at tilbyde tider på forskellige dage og håber, at du kan finde lige præcis den tid, som passer dig. Hvis der mod forventning bookes for få baner i et tidsrum, forbeholder vi os ret til at kontakte dig med henblik på at flytte til en anden tid.
Se mulige tider under ’Tilmelding’.
Kontaktperson: Anne Marie Rosager, mobil 2466 6908.
Spil-med-dit-barn
Føj en ny dimension til familiens kvalitetstid ved at dyrke sjov sport sammen med barnet/børnene – du vil blive elsket for det! På denne børnevenlige book-bane tid kan du spille ugentligt med dit barn/barnebarn (eller -børn). Tiden er forbeholdt børnefamilier, og vi kræver at bookingen laves i barnets navn (dvs. under 18 år). Som med alle andre book-bane tider har man ved booking betalt leje for en bane, uanset hvor mange spillere, I vælger at være om den, og I styrer selv spillet på banen. Har I behov for det, kan vi udlåne ketchere (både junior- og voksenstr.) – kontakt i så fald Anne Marie Rosager.
Se mulige tider under ’Tilmelding’.
Kontaktperson: Anne Marie Rosager, mobil 2466 6908.